Kan man tage på en luksus weekend til Frankrig i denne krisetid…?
Det kan du da selvfølgelig – hvis du kan styre din klaver eller hammondorgel-forskrækkelse, så kan en weekend på et af Frankrigs kroer, herregårde, slotte eller godser være en udmærket og særdeles afslappende måde at komme lidt væk fra hverdagen på. Især hvis du har børn med, og der er en legeplads til børnene, så de kan lege eller springe rundt i den smukke natur, skov eller på strand.
»Aktiv weekendophold ? « sagde min ægtefælle og vrængede ansigt. »Er det ikke sådan noget, min mor og far ofte tager på? »Eller er det bare en romantisk luksus weekend? « Jeg så usikkerheden i hans øjne. Frygten for det ukendte og småborgerlige. Og samtidig den småborgerlige frygt: Kan man egentlig det? Men jeg holdt fast! Efter jule- og nytårsstress og efter en deprimerende december med influenza og alskens andre sygdomme, trængte vi simpelthen til at komme hjemmefra og slappe af lidt.
Sommerhus kunne der ikke blive tale om, det ville både blive alt for koldt og alt for arbejdskrævende. Og vinterferien var for langt væk til at hjælpe på humøret. Hvad gør man så? Man kommer i tanker om sine svigerforældre, som ganske rigtigt tager på såkaldte luksus weekendophold i tide og utide. Og så går man på nettet og søger under » luksus weekendophold«.
Slotsophold i Frankrig
Vi fandt det idylliske slot Hattonchâtel Château i Lorraine, nordfrankrig, så hele weekenden ikke skulle gå med transport. Vi kunne enten køre dertil på 10 til 11 timer, eller vi kunne vælge at flyve til Luxembourg. Vi valgte at flyve, fordi der ville kun tage 5 kvarter med fly og det samme i bil. bagefter På slottet var der både spa og god udenoms plads, så børnene på ti og tolv år kunne boltre sig. Det lød også, som om stedet gjorde noget ud af maden. Så var sagen afgjort, og fredag morgen fløj vi til det imponerende slot i Frankrig.
I ånden så jeg den lille familie indlogeret i et gammelt, middelalderligt slot ned mod en smuk, landsby kirke. Sådan gik det ikke helt!
Slottet Hattonchâtel Château viste sig at være opført i det 12. årh., fuldt renoveret til dagens standard – men stadigvæk med en atmosfære, så man får gåsehud over hele kroppen – og den atmosfære ikke kan købes for penge. Det er også helt umuligt at beskrive det – det skal prøves!
Lækker morgenbuffet
Vores anviste suiter var imponerende, og alt var heldigvis fortsat bibeholdt i den gamle stil – men med nutidens moderne hjælpemidler. Og så kunne vores 2 unger og farmand vist lige nå en tur i »badelandet« i Metz – før middagen. Og bortset fra, at vi savnede en vandrutschebane eller noget andet vandlegetøj til ungerne, så var der stor tilfredshed med både pool, spa og sauna.
Tilfredsheden fortsatte under selve middagen i den hyggelige riddersal med åben pejs. Det var en ny og spændende restaurant løsning med mere atmosfære end jeg nogensinde har oplevet. Men det var jo også første gang at vi overnattede – ja boede på et rigtigt slot, og så en hel weekend! Betjeningen var vældig god og hjælpsom, og vores tre retters mad var glimrende – den første aften fik vi Chateau briand med sauce bearnaise og en lækker desert i fine anretninger – som var en del af selve weekend-pakken. Vores børn foretrak selvfølgelig pommes frites, pølser og is, og det viste sig mystisk nok at være indeholdt i prisen den ene aften, men ikke den anden, opdagede vi bagefter (min egen fejl, idet jeg havde valgt det fra).
Vin og vand købte vi ved siden af til almindelige restaurant-priser.
Lørdag morgen blev også en stor succes.
Den store morgenbuffet viste sig at leve op til sit navn og byde på alt, hvad både voksne og børn kunne begære af typisk fransk brød, ost, diverse morgenmadsprodukter, youghurt, juice, skinke, frisk frugt, scrambled eggs, kogte æg, bacon, pølse og små pandekager… vi guffede løs. Så meget, at den planlagte frokost i Verdun senere på dagen måtte opgives. Byturen begrænsede sig til en spadseretur ned ad hovedgaden og langs med floden med de tætliggende både – alt i den smukkeste indpakning af nyfalden sne. Børnene hoppede og dansede imens de kastede med snebolde efter hinanden … og os!
Med en vis frygt tilbage på slottet – hvor fredagens konferencegæster nu var taget hjem – blev det til en tur mere i vores spa og dernæst et besøg udenfor slottet med fodbold, petanque osv. Et par engelske børnefamilier mere – nogle med forældre/svigerforældre – var dukket op. Og mens mørket sænkede sig udenfor, spiste vi børnene af med fransk lørdagsslik og æbler og begyndte at glæde os til middagen i riddersalen med ild i pejsen og det hele!.
Men det var alligevel en glæde iblandet en vis frygt for aftenens forløb. For lørdag aften er alle weekendopholds moder – den traditionelle »musik og dans«-aften. Det ved vi fra bla. svigerforældrene, som elsker disse lørdage på danske kroer, herregårde og slotte med god mad, vin og en dans med de medtagne venner eller en dans med de tilstedeværende gæster.
Men det er til gengæld ikke lige vores drøm om en hyggelig og afslappende aften, og specielt ikke, når vi boede på et rigtigt autentisk og gotisk slot. Så det var med blandede følelser, at vi satte os til det velanrettede bord. Riddersalens flotte piano stod klar, dansegulvet var ryddet – og vi var vist de eneste i restauranten…
Da musikken begyndte at spille – heldigvis uden sang under maden – viste det sig endvidere, at vores 10-årige datter nærede et stort og brændende ønske om at vi allesammen skulle danse. Vi måtte opbyde alle vores kreative og pædagogiske evner samt tage brug af vores fantasi for at forklare, hvorfor det under ingen omstændigheder kunne lade sig gøre, at vi skulle danse sammen.
Norske, Engelske og Hollandske gæster på slottet
Mod mine forventninger, så endte det hele godt alligevel. Der kom flere familier til, jeg tror at det var to norske, en engelsk og et hollandsk par, og til vores lettelse begyndte ingen hverken at synge eller danse eller på anden måde opføre sig upassende, i hvert fald ikke så længe vi sad i riddersalen. Om det har noget med de forskillige sprog at gøre eller det ville have været det samme på en dansk slotsweekend, skal jeg lade være usagt! Hvad der senere skete på pianofronten kan jeg ikke gøre rede for, da lå vi i vores senge og så danske film.
Den næste morgen var det tid til at vende tilbage til Danmark – men heldigvis skulle vi lige igennem en velsmagende morgenbuffet mere, før slots festen var forbi og vi skulle hjem til Danmark og dagligdagen. Og så var der naturligvis lige den lille landsby kirke, som jeg igen skulle se på. Gid det var mig der skulle vies i den smukke kirke og holde bryllupsfest på slottet bagefter.
Nu har vi bestemt os for at tage på en luksus weekend i den nærmeste fremtid – men uden børnene. Vores nabo får nemlig den fornøjelse at passe børnene – de løber jo derovre hele tiden alligevel!
Lidt af hvert - men interessant! 