Bryllupstrend – det personligt designede bryllup

Individuel bryllup

Selvom det er krisetid bliver bryllupper stadigt mere individuelle, hvor brudeparret er centrum under festivitasen og ikke selve den religiøse ceremoni. De sædvanlige bryllupstraditioner granskes nøje og tilpasses det enkelte brudepar, før de finder vej til deres helt eget bryllup. Nogle traditioner forsvinder desværre, mens andre bryllups traditioner genopstår. Netop i disse år er trenden, at brudeparret prioriterer tid til at være nærværende over for gæsterne – imens andre tager sig af det praktiske.

Brudekjolen behøver ikke at være en traditionel bryllupskjole der kun kan benyttes engang. Og kjolen skal ikke længere nødvendigvis være hvid, hvis brudens hårfarve står langt bedre til olivengrøn. Og den unikt designede og portionsanrettede bryllupskage og champagne kan passende nydes om eftermiddagen, hvor man har tid til den, frem for at blive klemt ind lidt før midnat.
Gifteringene eller vielsesringene behøver ikke at blive købt hos Lamastone, Axel Duus eller en anden eksklusiv guldsmedebutik , men de skal dog gerne være designer ringe. Idag arbejder mange guldsmedeforretninger på forskellige typer designer ringe, eller kunden kan få sit eget helt specielle design og naturligvis materiale – det erheller ikke alle der vil have guld, sølv eller diamanter.

Den festlige begivenhed – Bryllup

”De eksklusive bryllupper bliver mere og mere almindelige og originale. Hvor man for år tilbage lagde sig tæt op ad de kendte bryllupstraditioner, tager det moderne bryllup udgangspunkt i selve brudeparret. Det er parrets kendetegn, pengepung og ønsker, som afgør, hvilke traditioner der skal indgå i deres specielle bryllup og fest. Og ofte vælger brudeparret at ændre lidt på de klassiske ritualer, så de understøtter det særlige udtryk og oplevelse, brudeparret ønsker,” siger bryllupsekspert Mette Leth fra Skrøbelev Gods ved det sydfynske øhav.

Og de festede i tre dage…
En af de helt gamle traditioner, hun ser genopstå, er bryllup over flere dage. Man starter fredag, så brudeparret har mulighed for at nå at tale med alle deres mange gæster, inden lørdagens mere programlagte arrangement løber af stablen. Søndag er der så tid til at pakke gaver ud og afrunde med en velsmagende brunch. Andre fravælger helt et dansk bryllup for i stedet at fejre begivenheden i udlandet, eksempelvis på et slotsbryllup i Frankrig, så som Château Hattonchâtel, der kun ligger 1¼ times medfly fra Danmark – eller nogle brudepar beslutter sig for et stiligt teltbryllup, så man undgår et bestemt steds begrænsninger på menu eller udfoldelsesmuligheder. Der skal det dog indføjes, at de kommende ægtepar ikke skal vælge et teltbryllup, fordi det skulle være billige! Ofte viser det sig nemlig, at prisen bliver den samme som et bryllup på et hotel, slot eller en herregård.

Personlig sparring – detaljernes betydning for helheden
Ligesom man ser det inden for mange andre områder, benytter brudepar sig i stigende grad af konsulenter, når deres unikke bryllup skal designes.
”Jeg oplever, at især bruden føler et behov for personlig sparring og savner et feminint modspil i forhold til eksempelvis det dekorative. Samtidig kan manden se det naturlige i at trække på ekspertbistand – og fordelen ved at have nogen til at tage sig af det praktiske, så han selv kan koncentrere sig om alt det sjove,” fortæller professionel bryllups- og fest rådgiver Mette Leth, som er en af de få, professionelle bryllupsarrangører i Danmark, der også kan arrangere et romantisk bryllup i henholdsvis Frankrig på slottet Château Hattonchâtel eller et gazebo bryllup, strand bryllup i Spanien (Tenerife) på hotellet Ritz Resorts, der består af lejligheder med egen køkken og villaer med private pools i haven. Hun koncentrerer sig om cirka 10 eksklusive bryllupsarrangementer om året i Danmark, så hun har mulighed for hver gang at gå i detaljer og skabe et helt enestående bryllup, som afspejler brudeparret og deres ønsker præcist.

Bryllups planlægger

Mange kommende brude spørger: “hvordan arrangerer man et bryllup” og Mette Leth har mange års erfaring indenfor branchen, dels via Ritz Resorts, hvor hun nu arbejder og dels fra Bjørnemose Gods, hvor hun også har taget sig af feriegæster og bryllupsgæster gennem mange år.

Bröllop Utomlands

www.ritz-resorts.com
booking@ritz-resorts.com
0034 922 78 62 00

Reklamer

At rejse er at spise…. at rejse er at opleve

Særligt unge og ældre gør efterhånden maden til et rejsemål i sig selv, men oplevelser og kultur følger skarpt efter

Mad er vigtigt – både for krop og sjæl……..

Den forgyldte plads I Nancy

At smage fremmed mad og møde spændende råvarer er oplevelser, der stadig prioriteres højere, når vi rejser ud i verden på ferie. En del turister går direkte efter gastronomien, eller gastronomiske oplevelser f.eks. ved at deltage i en af de mange festivaller, der verden rundt holdes til ære for de lokale specialiteter. Mange danske feriegæster går efter miniferier eller weekendophold, hvor de kulinariske oplevelser prioriteres højt. Men uanset hvordan ferien vælges, så står madoplevelser som en af de første på ønskelisten.

Næsten halvdelen af bl.a Star Tours gæster har i en internet­undersøgelse sagt, at mad- og kulturoplevelser er det vigtigste, når feriemålet eller weekendopholdet skal vælges.

Kulinariske oplevelser i 2010

Glem det gamle billede af horder af danske charterturister, der knap kan leve uden spegepølse, leverpostej, marinerede sild og vort hjemlands vemodige danske frikadeller med sovs og nye danske kartofler.

Nutidens turister rejser i høj grad for at opleve madkulturen i andre lande – specielt det franske cuisine er højt på prioritetslisten, konstaterer magasinet Foodculture. Nogle foretrækker at køre selv, mens andre helst vil flyve til det pågældne land. På samme måde ser man også en del feriegæster der vil bo på b&b (bed and breakfast) mens andre hellere vil have en miniferie eller en forlænget weekend på samme hotel, slot, herregård, B&B, kro, vand-mølle eller ferielejlighed.

Magasinet har blandt andet spurgt flere rejseselskaber, der iblandt Star Tour, som har oprettet datterselskabet Tema  Rejser, der specielt tilbyder gourmetrejser og gourmetferier for den danske livsnyder. Star Tours salgsdirektør Stig Elling konstaterer, at rejser med gourmetoplevelser er et stort marked i vækst og er på mange familiers ønskeliste.

Gastronomisk og kulinarisk nydelse på Godset

Gourmet weekend ved det sydfynske øhav

Skrøbelev Gods ligger ved det sydfynske øhav, hvor der findes mange skønne slotte og herregårde . Godset, der for få år siden er blevet fuldstændigt nyrenoveret, tilbyder et utraditionelt og romantisk gourmet weekendophold eller miniferie med flere gode muligheder for kulturoplevelser eller oplevelser i den danske natur.  ”Til et fuldbyrdet og romantisk weekendophold skal alle 5 sanser – smagen, duften, lyden, synet og følelsen, nemlig aktiveres”, lyder det fra Skrøbelev Gods på Langeland.

Gourmet og kulturoplevelser i udlandet

”Foreløbig går rejserne selvfølgelig mest til Italien og Frankrig, for det er et godt sted at begynde. Men på sigt kan man sagtens forestille sig gourmetrejser til mere eksotiske rejsemål, som for eksempel Tenerife eller Thailand,” siger Stig Elling. Ofte kombinerer ferieturister ønsket om at spise godt med at bo på kulturelle steder, så som små intime og hyggelige slotte i Frankrig – en romantisk slotsweekend.
Slottet Château Hattonchâtel I Lorraine, Nordfrankrig, tilbyder nogle særdeles interessante gourmet weekendophold med en uovertruffen middag i den charmerende riddersal. I området Lorraine er der også rig mulighed for at få tilfredsstillet sin kulturelle sult med kulturbyerne, Metz, kaldet for – Lysets by, Nancy med den forgyldne plads og Verdun, der er særdeles kendt fra d. 2. verdenskrig – de er bestemt et besøg værd. Og hovedstaden Paris ligger jo kun 2½ times kørsel fra slottet.  Og sig adieu til det franske efter en dejlig weekend.

Moderne landbrugskøkken i udlandet
Den velkendte rejsearrangør Ice Travel mærker også, at chartergæsterne i stigende grad interesserer sig for god gourmetmad, når de rejser på et ferieophold eller en romantisk weekend til udlandet. Blandt andet derfor planlægger Ice Travel at udvide rejserne til Irland, hvor et overdådigt landbrugskøkken i moderne fortolkning lokker folk til fra nær og fjern.
Flere trendforskere siger til Foodculture, at maden naturligt er blevet et fokusområde, fordi der er tale om særlige totaloplevelser, som signalerer tid og overskud.

https://i1.wp.com/i2-images.tv2.dk/i/18/11775318-60ffb80420c3581cd12b4ffe385d56c3.jpeg

Det perfekte måltid – en kulinarisk oplevelse

Fremtidsforsker Anne Skare Nielsen fra Future Navigator mener, at gourmetrejserne  er en måde at udleve drømmen om det perfekte måltid – en oplevelse der tåler at blive gentaget.
”Vi vil alle sammen være en kernesund familie med gourmetmad på bordet. Mad symboliserer tid, og tid er luksus, fordi det er noget, vi alle har for lidt af,” siger hun til Foodculture. Weekendoplevelser er godt – både for krop og sjæl!


Romantiske rejsemål – Børnefamilierne halter bagefter…..

Ifølge en del magasiner og nyhedsaviser er det især de unge mennesker, førtidspensionister og de ældre, der rejser for den gode mad. De Danske børnefamilier er lidt mere konservative end de unge og ældre par. En af grundene er naturligvis at de sydlandske lokale restauranter serverer på tidspunkter om aftenen, hvor de fleste danske børn som regel er i seng. Det er jo ganske normalt, at man først går på den lokale restaurant efter kl. 20.30 om aftenen. Men selv den trend er ved at ændre sig, fordi den sydlandske kultur selvfølgelig ændrer sig med tiden – siestaen er på vej retur, f.eks i Spanien og Tenerife på De Kanariske Øer og god mad er på vej ind.

Til middag på slottet

Skrøbelev Gods har en utrolig charme og atmosfære. Og der følger ingen uhyggelige sagn med Skrøbelev Gods ved det sydfynske øhav, selvom godset stammer helt tilbage fra år 1669 i den nuværende form – og det kan dokumenteres tilbage til det 12. århundrede ifølge arkæologer.


slotsherre og slotsfrue for en weekend

En ganske lille smule sne lagde et eventyragtigt skær på landskabet og skabte en hel særlig stemning, da vi gik over voldgraven, ind gennem den store smedejerneport og ind i slotsgården på Skrøbelev Gods.  Det i sig selv var en aha-oplevelse, idet levende lys og fakler var blevet tændt hvilket gav et gulligt og behageligt skær over hele gårdspladsen og bygningerne. Det osede bare af romantik og atmosfære, selvom det var en mørk og kold vinteraften – vi så virkelig frem til en hyggelig og stemningsfuld weekend .

Det fortælles, at der lejlighedsvis hørtes en hestevogn køre gennem porten. Det er præsten fra den nærliggende præstegård, der skule hente sin kone. Hun elskede at besøge herremanden for at spise gourmetmad og lækkerier, hvilket der fandtes i rigelige mængder af på godset.

Og netop lækker mad var grunden til, at vi på denne aften besøgte Skrøbelev GodsLangeland. Men vi hørte nu ikke hestevognen og mødte heller ikke præstens kone. Til gengæld blev vi budt velkommen med et smil af en venlig tjener og blev vist ind i en meget smuk spisestue med dæmpet belysning og et enestående stukloft. Vi kunne frit kunne vælge, hvor vi ville sidde, da vi var de første gæster der kom ind i restauranten den fredag aften, de øvrige gæster havde sikkert svært ved at frarive sig fra de luksuriøse suiter med en-suite badeværelser – alt af højeste standart. Vi valgte at sidde helt tæt ved den tændte pejs og følte os som slotsherre og slotsfrue.

Restauranten på Skrøbelev Gods serverer til et weekendophold en tre, fire eller fem retters gourmetmenu, som gæsterne har vælgt ud fra alt efter appetit. På denne dag bestod menuen af fire retter – limebagt søtunge, pesto unghane, oksefilet samt ost og dessert. Tre retter for 395 kroner, fire retter for 495 kroner og fem retter for 595 kroner.

Vin og vinkælder

Vi havde begge valgt begge tre retter – og fulgtes ad med søtunge og unghane. Derefter valgte min medspiser slottets udvalg af oste og jeg valgte desserten, som denne dag var Gateau orange.

Restaurantens vinkort har et pænt udvalg af vine til rimelige priser. Her er blandt andet et stort udvalg af franske vine, idet ejerne af Skrøbelev Gods har et slot i Frankrig. Derudover importerer de også vin fra Italien. Vi havde selv valgt vores vin på rundvisningen af stedet og brugte over 1½ time i ders helt fantastiske rustikke vinkælder med tilstødende vinsmagningsrum og pejsestue. I den specielle og utraditionelle vinkælder deltog vi også i en yderst informativ og interessant vinsmagning, hvor vi efterfølgende valgte den vi som vi gerne ville have til gourmet maden.

Restaurant med gourmet mad

Restauranten tilbyder en vinmenu til dagens menu, og vi valgte at lade tjeneren vælge fra godsets udvalg – vinmenuen koster 150 kroner for vin til forret, hovedret og ost.

Hurtigt kom der vand, brød og smør på bordet, som vi kunne nippe til, mens vi ventede – og nysgerrigt kiggede rundt i den smukke stue. Der gik ikke lang tid, før tjeneren kom med den første vin – og det var netop en fransk hvidvin fra godsets egen franske vinslot. Derefter fik vi en Sauvignon Blanc Buchet 2005 serveret, og den var kølig, frisk og sprød. Den passede godt til den limebagte søtunge, som derefter kom på bordet. Søtungen blev serveret med sauteret kål og bredbladet persille vendt i olie.
En fin sammensætning, omend fisken var lidt tør og efterlod en fornemmelse af, at det sidste sted, den havde opholdt sig, ikke var i havet men i fryseren. Mens vi nød det sidste af hvidvinen, ankom så den næste vin – en fransk rødvin. Det var en meget ung rødvin med megen syre og en ganske flot farve. Den passede med sin friskhed fint til hovedretten – pesto unghane – men vil ikke tage skade af at ligge endnu nogle år.

Unghanen, som var tilberedt med pesto, blev serveret med broccoliflan, svampe sauté og friske forårsløg samt nye kartofler og estragonsauce. Det smagte dejligt – særligt svampene, som fik selskab af ristede jordskokker, var lækre til unghanekødet, som var fint og saftigt.

Nye kartofler i februar studsede vi lidt over, og de gjorde da heller ikke megen væsen af sig i forhold til det, vi kender som nye kartofler. Men de var små, blev serveret med skræl og var kogt, som de skulle.

Fin og personlig betjening

Efter søtunge og unghane var vi ved at være mætte, men der var plads til både min medspisers ost og min dessert. Vores søde tjener spurgte betænksomt, om vi ønskede osten og desserten serveret samtidig, og det sagde vi ja tak til. Herregårdens udvalg af fine europæiske oste bestod af fire oste: Tommes de Savoie, den spanske Mancehgo, Port Salut og en blåskimmel St. Albray Bleu. Med osten fulgte kiks samt lidt syltede valnødder og abrikoser.

Til osten fik min medspiser et glas Amarone 2004. Amarone er en italiensk vin med en meget kraftig smag, og denne var ingen undtagelse! Den var rigtig god til ostene med sine toner af modnet frugt som blomme og kirsebær.

Desserten var en lækker appelsinkage – Gateau Orange – som blev ledsaget af friske frugter: kiwi, ananas og japanske kirsebær samt en lækker, cremet appelsinsorbet, og det hele lå på en bund af jordbærcoulis. Regningen lød kun på 1.140 kroner efter et gods tilbud på vinen, man siger vel ikke nej tak til lidt rabat  – for to treretters menuer samt to vinmenuer efter husets valg.

Og så var vores sult til fulde stillet. Men det var vores nysgerrighed efter at se mere af det smukke gods ikke helt – selvom vi var blevet vist rundt engang, men stedet udstålede en charme og atmosfære uden lige! Heldigvis havde vores søde tjener lovet os en rundvisning efter middagen, og det havde hun ikke glemt.  Skrøbelev Gods har en meget lang historie. Det drives som hotel og konferencecenter og har 7 elegante suiter/værelser samt nogle ferielejligheder.

Et smagsfuldt sted at holde party

Vi fik et godt kig ind i smukke stuer, elegante riddersal med 2 åbne pejse – vi elsker pejsehygge, slotsbutikken og smagfuldt indrettede værelser – og det hele blev krydret med nogle af de mange oplevelser, som følger med et sådan sted, hvor historien uundgåeligt efterlader sig spor af den ene eller den anden art.

Det blev en alle tiders aften og weekendophold med god og veltilberedt mad med kreative finesser og en varm og personlig betjening, og i det hele taget et vellykket luksus weekendophold en romantisk oplevelse der tåler at blive gentaget og som skulle kommenteres i Danmarks madguide.

De bedste hilsner
Ulla Petersen
København



www.skrobelevgods.dk
skrobelevgods@ritz-resorts.com
tlf: 62514531

Kan man kalde det for en afslappende weekend ……?

Kan man tage på en luksus weekend til Frankrig i denne krisetid…?

Det kan du da selvfølgelig – hvis du kan styre din klaver eller hammondorgel-forskrækkelse, så kan en weekend på et af Frankrigs kroer, herregårde, slotte eller godser være en udmærket og særdeles afslappende måde at komme lidt væk fra hverdagen på. Især hvis du har børn med, og der er en legeplads til børnene, så de kan lege eller springe rundt i den smukke natur, skov eller på strand.

»Aktiv weekendophold ? « sagde min ægtefælle og vrængede ansigt. »Er det ikke sådan noget, min mor og far ofte tager på? »Eller er det bare en romantisk luksus weekend? « Jeg så usikkerheden i hans øjne. Frygten for det ukendte og småborgerlige. Og samtidig den småborgerlige frygt: Kan man egentlig det? Men jeg holdt fast! Efter jule- og nytårsstress og efter en deprimerende december med influenza og alskens andre sygdomme, trængte vi simpelthen til at komme hjemmefra og slappe af lidt.

Sommerhus kunne der ikke blive tale om, det ville både blive alt for koldt og alt for arbejdskrævende. Og vinterferien var for langt væk til at hjælpe på humøret. Hvad gør man så? Man kommer i tanker om sine svigerforældre, som ganske rigtigt tager på såkaldte luksus weekendophold i tide og utide. Og så går man på nettet og søger under » luksus weekendophold«.

Slotsophold i Frankrig

Vi fandt det idylliske slot Hattonchâtel Château i Lorraine, nordfrankrig, så hele weekenden ikke skulle gå med transport. Vi kunne enten køre dertil på 10 til 11 timer, eller vi kunne vælge at flyve til Luxembourg. Vi valgte at flyve, fordi der ville kun tage 5 kvarter med fly og det samme i bil. bagefter På slottet var der både spa og god udenoms plads, så børnene på ti og tolv år kunne boltre sig. Det lød også, som om stedet gjorde noget ud af maden. Så var sagen afgjort, og fredag morgen fløj vi til det imponerende slot i Frankrig.

I ånden så jeg den lille familie indlogeret i et gammelt, middelalderligt slot ned mod en smuk, landsby kirke. Sådan gik det ikke helt!
Slottet Hattonchâtel Château viste sig at være opført i det 12. årh., fuldt renoveret til dagens standard – men stadigvæk med en atmosfære, så man får gåsehud over hele kroppen – og den atmosfære ikke kan købes for penge. Det er også helt umuligt at beskrive det – det skal prøves!

Lækker morgenbuffet
Vores anviste suiter var imponerende, og alt var heldigvis fortsat bibeholdt i den gamle stil – men med nutidens moderne hjælpemidler.  Og så kunne vores 2 unger og farmand vist lige nå en tur i »badelandet« i Metz – før middagen. Og bortset fra, at vi savnede en vandrutschebane eller noget andet vandlegetøj til ungerne, så var der stor tilfredshed med både pool, spa og sauna.

Tilfredsheden fortsatte under selve middagen i den hyggelige riddersal med åben pejs. Det var en ny og spændende restaurant løsning med mere atmosfære end jeg nogensinde har oplevet.  Men det var jo også første gang at vi overnattede – ja boede på et rigtigt slot, og så en hel weekend! Betjeningen var vældig god og hjælpsom, og vores tre retters mad var glimrende – den første aften fik vi Chateau briand med sauce bearnaise og en lækker desert i fine anretninger – som var en del af selve weekend-pakken. Vores børn foretrak selvfølgelig pommes frites, pølser og is, og det viste sig mystisk nok at være indeholdt i prisen den ene aften, men ikke den anden, opdagede vi bagefter (min egen fejl, idet jeg havde valgt det fra).
Vin og vand købte vi ved siden af til almindelige restaurant-priser.

Lørdag morgen blev også en stor succes.
Den store morgenbuffet viste sig at leve op til sit navn og byde på alt, hvad både voksne og børn kunne begære af typisk fransk brød, ost, diverse morgenmadsprodukter, youghurt, juice, skinke, frisk frugt, scrambled eggs, kogte æg, bacon, pølse og små pandekager… vi guffede løs. Så meget, at den planlagte frokost i Verdun senere på dagen måtte opgives. Byturen begrænsede sig til en spadseretur ned ad hovedgaden og langs med floden med de tætliggende både – alt i den smukkeste indpakning af nyfalden sne. Børnene hoppede og dansede imens de kastede med snebolde efter hinanden … og os!

Med en vis frygt tilbage på slottet – hvor fredagens konferencegæster nu var taget hjem – blev det til en tur mere i vores spa og dernæst et besøg udenfor slottet med fodbold, petanque osv. Et par engelske børnefamilier mere – nogle med forældre/svigerforældre – var dukket op. Og mens mørket sænkede sig udenfor, spiste vi børnene af med fransk lørdagsslik og æbler og begyndte at glæde os til middagen i riddersalen med ild i pejsen og det hele!.

Men det var alligevel en glæde iblandet en vis frygt for aftenens forløb. For lørdag aften er alle weekendopholds moder – den traditionelle »musik og dans«-aften. Det ved vi fra bla. svigerforældrene, som elsker disse lørdage på danske kroer, herregårde og slotte med god mad, vin og en dans med de medtagne venner eller en dans med de tilstedeværende gæster.
Men det er til gengæld ikke lige vores drøm om en hyggelig og afslappende aften, og specielt ikke, når vi boede på et rigtigt autentisk og gotisk slot. Så det var med blandede følelser, at vi satte os til det velanrettede bord. Riddersalens flotte piano stod klar, dansegulvet var ryddet – og vi var vist de eneste i restauranten…

Da musikken begyndte at spille – heldigvis uden sang under maden – viste det sig endvidere, at vores 10-årige datter nærede et stort og brændende ønske om at vi allesammen skulle danse.  Vi måtte opbyde alle vores kreative og pædagogiske evner samt tage brug af vores fantasi for at forklare, hvorfor det under ingen omstændigheder kunne lade sig gøre, at vi skulle danse sammen.

Norske, Engelske og Hollandske gæster på slottet

Mod mine forventninger, så endte det hele godt alligevel. Der kom flere familier til, jeg tror at det var to norske, en engelsk og et hollandsk par, og til vores lettelse begyndte ingen hverken at synge eller danse eller på anden måde opføre sig upassende, i hvert fald ikke så længe vi sad i riddersalen. Om det har noget med de forskillige sprog at gøre eller det ville have været det samme på en dansk slotsweekend, skal jeg lade være usagt! Hvad der senere skete på pianofronten kan jeg ikke gøre rede for, da lå vi i vores senge og så danske film.

Den næste morgen var det tid til at vende tilbage til Danmark – men heldigvis skulle vi lige igennem en velsmagende morgenbuffet mere, før slots festen var forbi og vi skulle hjem til Danmark og dagligdagen. Og så var der naturligvis lige den lille landsby kirke, som jeg igen skulle se på.  Gid det var mig der skulle vies i den smukke kirke og holde bryllupsfest på slottet bagefter.

Nu har vi bestemt os for at tage på en luksus weekend i den nærmeste fremtid – men uden børnene. Vores nabo får nemlig den fornøjelse at passe børnene – de løber jo derovre hele tiden alligevel!

Politiken.dk

Auktionshuset Lauritz.com sælger juleugen og nytårsugen hos Skrøbelev Gods.

Aktions firmaet Lauritz.com har påtaget sig opgaven at sælge juleugen og derefter nytårsugen 2010 for det idylliske gods ved det sydfynske øhav.

Skrøbelev Gods lejes ud eksklusivt til en eller flere familier, vennegruppe eller firma på 14 voksne og evt. et par børn over julen (19-25 december) og nytår (26 december – 2 januar).

Det er et ekstraordinært luksusarrangement vi har stillet på benene, lyder det fra Lauritz.com . Det er ikke hver dag, at vi får muligheden for at sælge en så utraditionel og spændende vare.
Tænk sig at bo som en greve og grevinde på godset i en hel uge !

Hovedhuset med de massive egetræs gulve, har en fantastisk åben køkkenløsning, og passer perfekt til en større gruppe mennesker. Hold juleaften og dans om juletræet i godsets imponerende stue med stuklofter og åben pejs.

Godsets elegante suiter er smags fuldt indrettet og møbleret, hver med sit eget unikke og romantiske præg. Når man træder ind i en suite oplever man straks den elegance, varme og komfort den udstråler. Suiterne har naturligvis hvert et stort og lyst en-suite badeværelse og spa.

Skrøbelev Gods  hører til Ritz Resorts gruppen og Lauritz.com håber, at de på et senere tidspunkt får mulighed til at sælge et weekendophold på slottet Hattonchâtel Château i Frankrig.