Det perfekte bryllup på landets smukkeste gods

.

våbenskjold

.

Det perfekte bryllup på landets smukkeste gods

med tilstødende kirke

– i et roligt og charmerende landsbymiljø,

tæt ved skov og strand.

.

Et sted med stil og klasse

Ethvert billede fortæller en historie, men ingen kan rigtigt beskrive, hvordan dette gods fra 1669 fremtræder eller den specielle atmosfære der omgiver stedet. Dette var også en af grundene til at Danmarks Radio valgte Skrøbelev Gods til boot camp i forbindelse med tv-serien X-Faktor 2011.

Når bryllupsgæsterne ankommer til godset mødes de af den store tunge guldbelagte smedejernsport med det fornemme våbenskjold, der udstråler en forsvunden storhedstid.

Det prægtige gods ved Rudkøbing på Langeland, der ligger en kort køretur fra Svendborg over broerne ved Fyn og Tåsinge,  er blevet fuldstændig renoveret, således at de kan tilbyde dig den perfekte ramme for et eksklusivt og uforglemmeligt bryllup & fest med god mad, underholdning samt musik og dans. I kirken ved siden af godset vil der være mulighed for at blive viet som start på din helt specielle bryllupsdag.

Havet og den gamle og stilfulde by Rudkøbing, med dens bindingsværk, stråtage og brostensbelagte gader, ligger kun 3 km fra godset.

Fra mund til mund ….
De fleste kommende brudepar hører om Skrøbelev Gods fra venner og bekendte, der anbefaler stedet. Enten er de selv blevet viet på stedet, de kender nogle ægtepar der er blevet gift på godset, eller også har de selv været på et af de romantiske weekendophold med vinsmagning i den rustikke vinkælder, som godset holder hele året rundt.

En erfaren og professionel bryllups planlægger

Stedet stiller den erfarne bryllups planlægger Mette Leth til rådighed for at hjælpe med at tilrettelægge alle festens små men vigtige detaljer, for at du skal få den perfekte bryllupsfest. Det er en god idé at være i god tid og reservere riddersalen året før. Sommerlørdage bliver hurtigt optaget, hvorfor flere og flere brudepar vælger at blive viet på en hverdag, hvor godset også tilbyder en specialpris.

Mette Leth har flere gange optrådt på tv i forbindelse med hjælp og vejledning til vordende brudepar.


Fra ”gør det selv bryllup” til ”Silver Service”

Det behøver ikke koste en herregård at holde bryllup på Skrøbelev Gods!
I forbindelse med den nye bryllupstrend tilbyder Skrøbelev gods det helt specielle! Du kan få nøglen til stedet og selv planlægge og arrangere dit romantiske bryllup selv, eller du kan lade stedets bryllupsguide, deltage i forberedelserne og bryllupsarrangementet – helt eller delvist.  Såfremt du ønsker et overdådigt bryllup med toastmaster og Silver Service, så er det heller ikke noget problem.

Men uanset hvor meget eller hvor lidt du vil arrangere, så kan du leje stedet helt for dig selv – idet godsets motto er : kun et selskab ad gangen!


Hold bryllupsfest en hel weekend – det koster ikke mere

Denne inspirerende bryllups idé gør også, at mange kommende brudepar gerne vil have et mindre, men mere intimt bryllup på godset – og de vil samtidig gerne holde bryllupsfesten i de smukke bryllupslokaler over en hel weekend eller mere.

Det vil sige at brudeparrets omkostninger i forbindelse med afholdelse af deres bryllup og fest ikke bliver større, end hvis de havde holdt en stor bryllupsfest på en aften, men nu kan de i stedet for rigtigt hygge sig med deres indbudte bryllupsgæster over 3 til 4 dage. Den ovennævnte bryllupstrend, hvor det personligt designede bryllup prioriteres højt, er især populær hos vordende brudepar, der er fra slutning af 20’erne og til langt ind i 60’erne, og selvsagt også for kærestepar, der skal giftes for anden gang.

Atmosfærefyldte bryllupslokaler

Efter at vielsen er blevet afholdt i kirken ved siden af godset, går brudeparret og deres gæster over voldgraven på kærlighedsbroen, op af den lange røde løber og ind på godset.

Skrøbelev Gods byder indenfor i smukke og lyse lokaler med bredde egetræs plankegulve, guldstole, ægte tæpper, stuklofter, dæmpet belysning og lysekroner. Der kan bydes velkommen i den hyggelige pejsestue med udgang til terrasse og have med voldgrav eller i godsets smukke fransk inspirerede atriumgård, hvor champagnen sables og hvor bryllupskagen kan nydes af såvel brudeparret som deres indbudte bryllupsgæster.

Fortsæt ind i riddersalen med stivede hvide duge og høje guldstager og nyd en flot menu fra køkkenet, hvis gode ry for længst er nået vidt omkring. Nyd til sidst kaffen og en velsmagende fransk cognac foran en af de knitrende pejse, inden der festes og spilles op til dans på de brede egetræsgulve. Brudevalsen danses af det nygifte brudepar i selve riddersalen eller under åben himmel i faklernes skær i den fransk inspireret atriumgård og senere venter den 60 kvadratmeter store og fortryllende brudesuite på det nye ægtepar.

Elegant og romantisk brudesuite
Godsets store og elegante brudesuite er smagsfuldt indrettet med kuppel i stuk og lysekrone i loftet, inspireret af st. Peters Kirken i Rom og med smukke stukkanter langs siderne. Det tilstødende badeværelse til brudesuiten er med marmor fra Italien og gulvet er belagt med russisk Blå Volga, hvor stenene skinner som safirer. Loftet i det enorme badeværelse er en rektangulær kuppel inspireret af byggeri i Dubai. Som et ekstra plus har brudesuiten også egen walk-in-wardrobe.

De perfekte rammer og omgivelser for en romantisk bryllupsnat!

Brudepar, der ikke fejrer bryllup på Skrøbelev Gods, kan alligevel opleve det romantiske gods ved det sydfynske øhav på honeymoon. De bor i brudesuiten, f.eks i forbindelse med en weekend, kommer til vinsmagning i den rustikke vinkælder med tilstødende pejsestue eller kaffe og cognac/likør foran pejsen efter en velsmagende gourmetmenu.

Overnatnings faciliteter
Når gæsterne er trætte, behøver de ikke bryde op og fare ud på natlige veje. Det idylliske gods indeholder store og elegante luksus suiter og værelser, der alle er smagsfuldt indrettet og møbleret, hver med sit eget unikke og romantiske præg, hvor den nærmeste familie og venner kan blive indkvarteret. Når du træder ind i et værelse oplever du straks den elegance, varme og komfort de udstråler.

Den bedste afslutning på en fantastisk fest er efter morgen buffeten, hvor der er tid til at sige ordentlig farvel.

Skrøbelev Gods er tid til forkælelse. Det er populært at give brudeparret et gavekort til et romantisk slotsophold på Hattonchâtel Château (kendt fra ”Stjernerne på slottet”) eller til villa- og lejlighedskomplekses ”Clansani Venues” på Ritz Resorts på den eksotiske ø Tenerife.


www.Skrøbelevgods.dk
booking@ritz-resorts.com
0045 62514531